Mange selvstændige står hver dag over for den situation, at de bliver nødt til at lukke deres selskab. Som selvstændig opretter man typisk et aktieselskab for at teste sig selv og sin idé af, men det er ikke altid at idéen bærer hen hvor man havde tænkt sig. Det produkt eller service man tilbyder, har måske ikke fanget interessen fra den målgruppe som man havde troet, og det kan derfor ikke betale sig at bibeholde selskabet i dens nuværende form. Man står nu overfor at skulle lukke sit selskab, men hvordan bærer man sig ad med det? Den selvstændige overvejer typisk slet ikke dette scenarie, og skal derfor først til at undersøge mulighederne, når det er for sent.
Der er overordnet set to muligheder, når man ønsker at lukke sit selskab. Man kan enten opløse sin virksomhed ved betalingserklæring, eller lade sit selskab likvidere. Forskellen mellem de to løsninger er de tidsmæssige- og ansvarsmæssige aspekter.
Hvordan foregår en opløsning ved betalingserklæring?
Opløsning ved betalingserklæring er den ”simple” mulighed af de to vi har til rådighed. Her anmeldes ens opløsning af selskabet til Erhvervsstyrelsen inden for to uger, og går altså forholdsvis hurtigt. At det går hurtigt betyder også at der er mindre papirarbejde, som gør løsningen billig sammenlignet med at lade sit selskab likvidere. Den store ulempe ved at lade sit selskab opløse ved betalingserklæring er at man hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gælden i virksomheden, som der er i virksomheden på opløsningstidspunktet. Man skal derfor gøre op med sig selv, om gælden er noget man vil have store problemer med at hæfte for personligt.
Som tidligere nævnt er det også vigtigt at medtage det tidsmæssige aspekt, da denne løsning kun tager to uger. Hvis man hurtigt vil have det ud af verden, er opløsning ved betalingserklæring måske værd at foretrække. Der er altså væsentlige fordele, men også store ulemper ved at vælge denne form for lukning af sit aktieselskab. De vigtigste fordele er at det er billigt, og hurtigt, imens den største ulempe er den solidariske hæftelse af virksomhedens gæld.
Hvordan foregår en likvidation af selskabet?
Man kan på mange måder sige at likvidation af virksomheden er den mere indviklede form for at lukke et selskab. Denne løsning er noget mere tidskrævende, og dermed også dyrere at benytte sig af. Selve beslutningen om at likvidere selskabet skal træffes på en generalforsamling. Herefter har virksomhedens kreditorer – folk der har penge til gode i virksomheden – tre måneder til at anmelde deres krav til aktiverne i selskabet. Når de tre måneder er gået, står det dog ejerne fri for at gøre hvad de har lyst til, da de ikke hæfter personligt for noget i virksomheden. De hæfter kun i et begrænset omfang, hvilket vil sige, at ejerne kun kan miste den kapital de har skudt ind i virksomheden, som også er den kapital som kreditorerne kan anmelde krav til.
Der er altså også væsentlige fordele og ulemper ved denne løsning. Her er fordelene klart at hæftelsen ikke er personlig, men begrænset, og man derfor ikke kan miste sin formue, såfremt der er store indsigelser fra kreditorerne. Modsat er løsningen dyrere at benytte sig af, da hele processen varer i en periode på over tre måneder.
Hvad er den optimale løsning?
Det er svært at vurdere hvad den bedste løsning er til dit selskab, da det er noget man skal gøre op med sig selv. De væsentligste aspekter at overveje er dog, som tidligere nævnt, de tidsmæssige og ansvarsmæssige, og man vil ofte hurtigt komme frem til en optimal løsning efter kort granskning af sin case.